Vi holder igen i år åbent til og med efterårsferien, og afslutter således først sæson 2024 søndag 20/10.
I efterårsperioden er der stadig masser af liv på pladsen. På stranden er der bedre plads og mere gang i vinden og bølgerne. Tag varmt tøj på, gå en lang tur på stranden og mærk elementerne.
Når I så trænger til at få varmen igen, så er der masser af indendørs aktiviteter fx motionscenter med mange forskellige træningsmaskiner til alle muskler i hele kroppen.
Børnene kan boltre sig i PULS Aktivitetscenter til holdsport; fodbold, basketball, volleyball, softball, floorball, minibowling, softball og håndbold.
Eller hyg jer sammen som familie med sjove brætspil; Twister, Matador, Ludo, Partners , Risk, Scrabble, Scrabble Junior, Rummicub,
Spejlæg, Skak, Mølle/Dam, Backgammon og Kinaskak... spørg i informationen.
Efterårsferien markerer afslutningen på sæsonen og vi har skruet op for hyggen med en masse fælles aktiviteter. Kom og vær med til eftermiddagshygge i StrandCaféen med fx boller og varm kakao, aftenhygge i StrandCaféen med Irish Coffee eller gin-aften. Smag dagens ret i StrandCaféen. Deltag i vandretur, snapsetur eller svampetur med lokalkendt guide. Og så er der selvfølgelig børneaktiviteter med fx snobrødsbagning. I Skiveren Letkøb holder vi et stort udsalg d. 20/10 - 22/10 med helt op til 50 % rabat.
Se de gode efterårsferietilbud for familier og for to personer – både camping og hytter.